Flere og flere danskere vælger at leve sammen uden at blive gift. Det kan føles som et moderne og frit valg – men juridisk set står ugifte samlevende langt svagere end ægtefæller, især hvis den ene dør. Uden de rette aftaler kan den efterladte risikere at stå uden arveret, bolig eller økonomisk sikkerhed. Her får du en guide til, hvordan du kan sikre din partner bedst muligt, selvom I ikke er gift.

Ugifte samlevende – ingen automatisk arveret

Selvom I har boet sammen i mange år, deler økonomi og måske har børn, giver det ingen automatisk arveret. Ifølge arveloven arver ugifte samlevende intet efter hinanden, medmindre der er oprettet testamente. Det betyder, at arven i stedet går til afdødes børn, forældre eller søskende.

Hvis I ønsker, at den længstlevende skal arve, skal det derfor skrives ned. Et testamente er den eneste måde at sikre hinanden juridisk på, når man ikke er gift.

Opret et udvidet samlevertestamente

Et udvidet samlevertestamente er den mest almindelige løsning for ugifte par, der ønsker at give hinanden samme rettigheder som ægtefæller. Det kan oprettes, hvis I:

• Har boet sammen i mindst to år, eller
• Har, har haft eller venter fælles barn.

Med et udvidet samlevertestamente kan I arve op til 7/8 af hinandens formue – præcis som ægtefæller. Det kræver dog, at testamentet er korrekt udformet og registreret. Mange vælger at få hjælp af en advokat for at sikre, at alt er juridisk gyldigt.

Sikring af bolig – undgå at den efterladte må flytte

Et af de mest sårbare punkter for ugifte par er boligen. Hvis boligen står i den afdødes navn, har den efterladte ingen automatisk ret til at blive boende. Det kan føre til, at man må flytte, selv efter mange års samliv.

Der er flere måder at forebygge det på:

• Køb boligen sammen, så I begge står som ejere.
• Lav en samejeaftale, der beskriver, hvordan boligen skal fordeles ved dødsfald.
• Skriv i testamentet, at den længstlevende skal have ret til at overtage boligen eller blive boende i en periode.

Det kan også være en god idé at tegne en livsforsikring, der kan dække udgifterne til at blive boende.

Livsforsikring og pension – husk begunstigelsen

Mange glemmer, at livsforsikringer og pensionsordninger ikke automatisk følger testamentet. Her gælder de begunstigelser, der står i aftalen med forsikringsselskabet eller pensionskassen.

Som ugift samlevende skal du aktivt indsætte din partner som “nærmeste pårørende” – men vær opmærksom på, at denne betegnelse kun omfatter samlevende, hvis I har boet sammen i mindst to år eller har fælles barn. Ellers skal du skrive partnerens navn direkte som begunstiget.

Det er en enkel, men vigtig handling, der kan sikre, at din partner får udbetalt forsikringssummer eller pension ved din død.

Fælles børn – og særbørn

Hvis I har fælles børn, arver de automatisk efter jer begge. Men hvis en af jer har børn fra tidligere forhold, kan det komplicere arvesituationen. Særbørn har krav på deres arv, og det kan betyde, at den længstlevende partner må sælge bolig eller ejendele for at udbetale arven.

Et testamente kan her bruges til at give den længstlevende ret til at sidde i uskiftet bo – men kun hvis I har fælles børn. Har I særbørn, kræver det deres samtykke. Alternativt kan I i testamentet give hinanden en større arvelod inden for lovens rammer.

Samlivskontrakt – klarhed i hverdagen

Ud over testamente og forsikringer kan en samlivskontrakt være en god idé. Den beskriver, hvordan I fordeler udgifter, ejendele og eventuel gæld, både mens I lever sammen og hvis forholdet ophører.

En samlivskontrakt kan ikke erstatte et testamente, men den kan skabe klarhed og forebygge konflikter – både i livet og efter dødsfald.

Få professionel rådgivning

Arv, bolig og forsikring kan være komplekse emner, og reglerne ændrer sig løbende. Derfor er det klogt at søge rådgivning hos en advokat med speciale i familie- og arveret. Mange tilbyder faste priser på oprettelse af testamente og samlivskontrakt.

Det kan virke som en stor beslutning, men det giver ro at vide, at ens partner er sikret – også hvis det værste skulle ske.

Læs også:

Når afstanden mærkes: Sådan håndterer du sorg langt fra familien

Bedemand

At miste nogen, man elsker, er svært nok i sig selv. Når man samtidig befinder sig langt fra familien, kan sorgen føles endnu tungere. Artiklen giver råd til, hvordan du kan dele sorgen, skabe nærvær og finde ro, selv når du ikke kan være fysisk til stede.

Samtaler om det svære: Sådan taler I om ønsker og beslutninger før livets afslutning

Bedemand

Det kan være svært at tale om døden, men åbne samtaler om ønsker og beslutninger før livets afslutning kan skabe tryghed og forståelse for både dig og dine nærmeste. Få inspiration til, hvordan I tager hul på emnet og gør samtalen til en gave.

Bisættelsen som samtalestund: Når afskeden giver plads til refleksion over livets værdier

Bedemand

En bisættelse er ikke kun et farvel, men også en stund til at standse op og tale om det, der virkelig betyder noget. Artiklen undersøger, hvordan afskeden kan skabe plads til refleksion, fællesskab og samtaler om livets værdier.

Gravstedet som balancepunkt: Når personlige ønsker og praktiske hensyn mødes

Bedemand

Valget af et gravsted rummer både personlige ønsker og praktiske hensyn. Artiklen undersøger, hvordan pårørende kan finde balancen mellem tradition, økonomi og nye tendenser, når et sidste hvilested skal vælges.

Tryghed handler om mere end kærlighed

At leve sammen uden ægteskab er et bevidst valg for mange, men det kræver også bevidst planlægning. Et testamente, en samlivskontrakt og opdaterede forsikringer er ikke udtryk for mistillid – men for omsorg og ansvar.

Ved at tage stilling nu kan I skabe tryghed for hinanden, uanset hvad fremtiden bringer.