Flere og flere danskere vælger at leve sammen uden at blive gift. Det kan føles som et naturligt og moderne valg – men juridisk set er der stor forskel på at være gift og at være samlevende, især når det gælder arv. Mange bliver overraskede over, hvor lidt beskyttelse man faktisk har som ugift partner, hvis den ene dør. Her får du et overblik over reglerne, og hvad I kan gøre for at sikre hinanden.

Ingen automatisk arveret mellem samlevende

Selvom I har boet sammen i mange år, delt økonomi og måske fået børn, arver I intet efter hinanden, hvis I ikke er gift. Ifølge arveloven er det kun ægtefæller og slægtninge, der automatisk har arveret. Det betyder, at hvis den ene dør uden testamente, går arven til afdødes børn – eller, hvis der ingen børn er, til forældre eller søskende.

For den efterladte samlever kan det få store konsekvenser. Man kan risikere at skulle flytte fra fælles bolig, hvis den afdødes børn arver halvdelen eller hele ejendommen. Derfor er det vigtigt at kende sine muligheder for at sikre hinanden på forhånd.

Læs også:

Når afstanden mærkes: Sådan håndterer du sorg langt fra familien

Bedemand

At miste nogen, man elsker, er svært nok i sig selv. Når man samtidig befinder sig langt fra familien, kan sorgen føles endnu tungere. Artiklen giver råd til, hvordan du kan dele sorgen, skabe nærvær og finde ro, selv når du ikke kan være fysisk til stede.

Samtaler om det svære: Sådan taler I om ønsker og beslutninger før livets afslutning

Bedemand

Det kan være svært at tale om døden, men åbne samtaler om ønsker og beslutninger før livets afslutning kan skabe tryghed og forståelse for både dig og dine nærmeste. Få inspiration til, hvordan I tager hul på emnet og gør samtalen til en gave.

Bisættelsen som samtalestund: Når afskeden giver plads til refleksion over livets værdier

Bedemand

En bisættelse er ikke kun et farvel, men også en stund til at standse op og tale om det, der virkelig betyder noget. Artiklen undersøger, hvordan afskeden kan skabe plads til refleksion, fællesskab og samtaler om livets værdier.

Gravstedet som balancepunkt: Når personlige ønsker og praktiske hensyn mødes

Bedemand

Valget af et gravsted rummer både personlige ønsker og praktiske hensyn. Artiklen undersøger, hvordan pårørende kan finde balancen mellem tradition, økonomi og nye tendenser, når et sidste hvilested skal vælges.

Testamentet – jeres vigtigste værktøj

Den eneste måde, samlevende kan arve hinanden på, er gennem et testamente. Her kan I bestemme, at den længstlevende skal arve en del af formuen. Uden testamente står den efterladte uden juridisk krav på arv.

Der findes flere typer testamenter, men for samlevende er et udvidet samlevertestamente ofte den bedste løsning. Det giver mulighed for, at I kan arve hinanden næsten som ægtefæller – dog med visse begrænsninger.

For at kunne oprette et udvidet samlevertestamente skal I:

• Have boet sammen i mindst to år, eller
• Have, have haft eller vente fælles barn.

Med et sådant testamente kan den længstlevende arve op til 7/8 af afdødes formue, hvis der ikke er børn, og 1/8, hvis der er fælles børn. Det kan være en stor forskel i forhold til slet ingen arv.

Fælles bolig og økonomi – vær opmærksom på ejerskabet

Mange samlevende køber bolig sammen, men det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan ejerskabet er fordelt. Hvis huset står i den ene parts navn, har den anden ingen ret til at blive boende, hvis ejeren dør – medmindre det er aftalt i testamente eller skøde.

Overvej derfor:

• At eje boligen i fællesskab, så I begge står på skødet.
• At oprette et testamente, der sikrer, at den længstlevende kan blive boende.
• At tegne en livsforsikring eller pensionsordning med hinanden som begunstiget.

Disse tiltag kan give økonomisk tryghed, hvis det værste skulle ske.

Børn og arv – særlige hensyn

Har I fælles børn, er de automatisk arvinger efter begge forældre. Men har I børn fra tidligere forhold, bliver arven mere kompleks. Dine særbørn arver dig – ikke din samlever – medmindre du har skrevet andet i et testamente.

Et testamente kan derfor være med til at skabe balance mellem dine børn og din samlever, så ingen stilles urimeligt. Det kan også forhindre konflikter i en svær tid.

Skat og afgifter – samlevende betaler mere

Selv med testamente skal man være opmærksom på, at samlevende ikke har samme skattemæssige fordele som ægtefæller. Hvor ægtefæller kan arve skattefrit, skal samlevende betale en boafgift på 15 % – og i nogle tilfælde yderligere 25 % i tillægsboafgift, hvis man ikke opfylder betingelserne for udvidet samlevertestamente.

Det kan derfor være en god idé at søge rådgivning hos en advokat eller revisor, så I kender de økonomiske konsekvenser og kan planlægge derefter.

Sådan sikrer I hinanden bedst muligt

Selvom loven ikke automatisk beskytter samlevende, kan I selv tage skridt til at skabe tryghed:

1. Lav et testamente – helst et udvidet samlevertestamente.
2. Gennemgå jeres ejerskab af bolig, bil og større værdier.
3. Tjek pensionsordninger og forsikringer – indsæt hinanden som begunstigede.
4. Overvej ægteskab, hvis I ønsker fuld arveret og skattefrihed.

Det vigtigste er, at I taler åbent om emnet og får styr på papirerne, mens I begge kan. Det kan virke uromantisk, men det er en kærlighedshandling at sikre, at den anden ikke står alene og ubeskyttet.

En tryghed, der skal planlægges

At leve sammen uden at være gift er et helt legitimt valg – men det kræver bevidsthed om de juridiske rammer. Arv, bolig og økonomi er ikke kun praktiske spørgsmål, men også en del af den tryghed, man ønsker at give sin partner.

Med et testamente og klare aftaler kan I skabe ro i sindet og sikre, at kærligheden ikke ender i utryghed, hvis livet tager en uventet drejning.